Jeg er født og opvokset i udkanten af Tórshavn, hvor der dengang var storslået udsigt til alle sider.
Min første kunstoplevelse var på en kunstudstilling med Sven Havsteen-Mikkelsen. Det var en fantastisk oplevelse at se malerier næsten kun med blå farver.
Jeg har set mange udstillinger med de gamle mestre, Havsteen-Mikkelsen, Mikines, Ruth Schmidt, Ingálvur av Reyni og William Heinesen, m.m.
Det gav mig lysten til at male, og til sidst måtte jeg prøve. Jeg har været på mange kurser hos mange forskellige kunstnere.
En aften malede jeg et billede, en kopi af Mikines. Jeg var glad for resultatet, så korn underviseren forhi, han så på billedet og derefter på mig, hvorefter han sagde. »Tænk, hvis du havde fundet på det selv.« Det er den bedste kritik jeg har fået! Hvorfor efterligne det, de andre har skabt. Nej, vær dig selv og arbejd ud fra det.
Jeg arbejder intuitivt og ved derfor ikke, hvor billedet ender. De høje klippevægge og havets brus langt nede. Sejler man langs de samme klipper, ser man de mest vidunderlige farver og formationer, der sammen med det skiftende lys frembringer en hel farvesymfoni. Mine billeder har derfor ofte et præg af Færøerne, uanset hvilke farver, jeg arbejder med. Jeg arbejder mest med stærke farver, selv om jeg prøver at dæmpe mig.

Besøg Mig

Havbakken 198
DK 6710 Esbjerg V

Skriv eller ring

This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
+45 2122 2011


This site is developed and maintained by web-konsulent.dk